Karen

 

Home
Up

Karen er - desværre! - flyttet til Århus, og hun er vores kontakt i det østjyske.

showkaren.jpg (35186 bytes)Som flamencodanser kaldes jeg Niña del Fuego- Ildpigen, men i mit civile liv hedder jeg Karen. Jeg er 33 år og arbejder som konserveringsteknikker.

Jeg har danset flamenco siden 1992 og sunget flamenco siden 1999. Inden jeg begyndte til flamenco, har jeg danset både standard-, latinamerikansk- og mavedans. Men det var flamencoen der stjal mit hjerte.

På linje med mavedans er flamenco ikke blot en dans, men en livsstil.

De første 4 -5 år dansede jeg hos Elio, men siden har jeg deltaget i en række kurser med udenlandske gæstelærere, såsom: Antonio El Pipa, Belen Maya, Gabriela Gutarra og Lis Rasmussen. Desuden har jeg taget undervisning hos "Evita" - Eva Nielsen.

Flamenco er ikke kun dans, men en hel livsform med faste traditioner og stort familiesammenhold. Flamencogenren er bygget op omkring flamencomusikken, med dansen som sekundær udtryksform. Derfor er det blevet nødvendigt for mig at komme dybere ind i musikken, for at komme videre i min egen udvikling. Gennem sangen har jeg fået en langt større rytmisk forståelse, samt et bedre kendskab til teksterne, som er det centrale i flamenco.

Min sanglærer hedder i øvrigt Therry Boisdon, han er blandt Danmarks dygtigste flamencosangere.

Jeg interesserer mig for alle facetter indenfor flamencoen. Men ud af de omkring 26 forskellige stilarter er der selvfølgelig nogle der ligger mit hjerte nærmest. Jeg er nok mest fascineret af de dybe og melankolske sange, såsom soleá, caracoles og tientos. Dog er tangoen for mig et synonym på livsglæden, og dermed også en favorit.karen2.jpg (20214 bytes)